Indkaldelse til den ordinære generalforsamling i Tårnby FF 2024

Generalforsamlingen afvikles mandag den 18. marts 2024 kl. 19.00 i cafeteriet i Vestamager Hallen.
I forbindelse med generalforsamlingen appellerer bestyrelsen på det kraftigste til, at der er frivillige, der vil stille op til bestyrelsen eller vil give et nap med i forhold til de mange administrative opgaver, der ligger i at drive en fodboldklub. Gerne 2-3 personer.
Herudover mangler vi en kasserer i klubben, så vi ikke skal betale os fra den opgave. Det gør vi lige nu.
Dagsordenen er som følger:
- Valg af dirigent – bestyrelsen foreslår Willy Rasmussen
- Formandens beretning.
- Fremlæggelse af årsregnskab.
- Godkendelse af budget.
- Behandling af indkomne forslag.
- Fastlæggelse af kontingent – forslag om kontingentstigning.
- Valg af bestyrelse i henhold til §6.
- Formanden, vælges for 2 år i lige år – genopstiller
- Næstformand, vælges for 2 år i ulige år – ikke på valg
- Kasserer, vælges for 2 år i ulige år – vakant
- Bestyrelsesmedlemmer op til 6 personer
- Mads Jonshøj - villig til genvalg
- Allan Simonsen - er villig til genvalg
- David Qasem - villig til genvalg
- Martin Buades - villig til genvalg
- Andreas Bendtsen - villig til genvalg
- Vakant.
- Valg af revisor -
- Eventuelt.
Bestyrelsen foreslår følgende ændringer til dagsordenens pkt. 6 – fastsættelse af kontingent:
Bestyrelsen forslår at kontingentet stiger med 150 kr. pr. halv. år
Motivation for ændringen:
Det er blevet dyrere at drive en forening. Samtidig kræver bl.a. visionerne for ungdomsfodbolden i Tårnby FF en større økonomi.
Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være formanden i hænde senest 7 dage før og kan sendes på info@taarnbyff.dk.