Menu

TFF Sommerafslutning 2024

image
07. juni 2024 kl. 22:21

Sommerafslutning 2024

 

Igen i år, vil det glæde Tårnby FF at invitere alle klubbens hold og deres familier til afslutning på klubbens hjemmebane til 1. holdets sidste turneringskamp.

Datoen er lørdag d. 15. juni.

 

Kl. 11.50 starter der to opvisningskampe inde på opvisningsbanen


Det vil i år være klubbens u12 piger som på den ene bane, tager imod gæsterne fra KB og på den anden bane er det klubbens u11 hold drenge, der tager imod naboerne fra Kastrup Boldklub.
Der er gratis adgang til de to kampe og der vil naturligvis være mulighed for at købe de klassiske TFF pølser og noget koldt og varmt at skylle dem ned med.

 

Kl. 14.00 tager klubbens 1. hold imod Hørsholm-Usserød IK

 

Umildbart efter kampen, vil der blive trukket lod om tre stk. signeret kamptrøjer, i blandt dem som har købt lodder. Man deltager i lodtrækningen ved at sende 50 kr. på mobilpay til nr. 20058 med eget navn på overførelsen. Man kan naturligvis godt købe mere end et lod pr. person.

I pausen vil der blive sparket straffesparks konkurrence på en af 1. holdets målmænd. Vinderen får en præmie de kan nyde med resten af holdet. Der bliver en sparker pr. hold, som repræsenterer holdet. Information omkring dette, kommer ud på kampklar og via jeres trænere.

 

Alle klubbens ungdomsspillere kommer gratis ind på dagen og får en fransk hotdog og en sodavand til. Information omkring tilmelding til dette, kommer ud på kampklar og via jeres trænere.

 

Vi håber at alle klubbens medlemmer vil støtte op omkring arrangementet og iklæde sig guldfarven og komme op i klubben og sige tak for en god forårssæson.

Luk