Atter kryds i Nymosen

Det startede ellers fint da Rasmus Fugl, efter 13 minutters spil, fik presset modstanderens keeper så meget, at denne ramte Tårnby FF-spilleren så rent med bolden, at den sejlede uforstyrret ind i det tomme bur. 1-0-føringen holdt frem til pausen.
Desværre var anden halvleg ikke mere end godt ti minutter gammel, da man kunne se hjemmeholdets Matin Husaini Corleone passere Victor på et straffespark begået af Peter Hjulmand.
Det var desværre gennem det meste af kampen alt for tydeligt, at det var aftenens værter, der havde mest at spille for.
Således blev det til endnu et irriterende uafgjort resultat mod GVI i Nymosen. Men trods alt vandt vi førstepladsen tilbage, selvom det måske kun er midlertidigt.
Næste opgave for Tårnby FF er når Roskilde KFUM kommer på besøg på Blochs Biler Arena til kick-off den 12. maj kl. 19:00.