En ok generalprøve må give en fin premiere
Tårnby FF forsøger at begrænse Holbæk-keeperens udspilsmuligheder.
1-1 på udebane mod oprykningsbejlerne fra Holbæk er vel et helt okay resultat.
Efter 19 minutter af anden halvleg bragte Rasmus Lenshøj ellers TFF på sejrskurs - Hassan Bashir lagde op til målet. Men der skulle ikke gå mere end et par minutter før et koks i gæsternes forsvar skabte balance i regnskabet.
Holdets næste opgave er sæsonpremieren i DS mod GVI på Blochs Biler Arenas kunstgræsbane.
Kick off er lørdag den 18. marts kl. 14:00.