Menu

En tilfreds Timos efter 2-0 over Roskilde KFUM - og andre dejlige indtryk fra en god aften

image Emil Vatani modtager debut-chokoladen fra den sportslige leder, Martin Jensen.
Oprettet af Michael Jensen
13. august 2022 kl. 14:28
Se her de vigtigste momenter fra en skøn hjemmepremiere på "Fortet" fanget af Camilla Boldt Ekelund og Michael Jensen

"Efter det første mål giver vi lidt af initiativet fra os, men fra omkring det 25. minut og frem til det sidste fløjt synes jeg egentligt, at vi har fin kontrol med kampen."

Det var en tilfreds cheftræner, Timos Adraktas, der efter kampen fortalte lidt om sine oplevelser med sæsonens første hjemmekamp.

"Det var dog generelt en lidt rodet forestilling, hvor varmen nok havde en stor hovedrolle i den sag, men jeg er virkelig glad for, at vi atter holder nullet og holder dem nede på et minimum af chancer. Især her på "Fortet" er vi svære at have med at gøre. En målscore på 14-1 og fuldt pointudbytte i de seneste fem hjemmekampe vidner ret kraftigt om den styrke vi har foran eget publikum. "Og så må man bare konstatere, at der ikke var særligt meget dårligt at sige om anfører Peter Hjulmands to kanonmål i hver sin ende af banen - fremragende!" afsluttede cheftræneren begejstret inden det blev badetid.

Du kan se de to Hjulmand mål lige herunder, samt fakta fra kampen hvis du trykker HER.

Luk