Menu

Flot 3-0-sejr over GVI i Danmarksserien

image 3 glade målscorere: Jonas, Nørremark Jensen, Mikkel Reimer-Gadby og Oliver Skjold Larsen.
Oprettet af Michael Jensen (foto og video: Camilla Boldt Ekelund).
28. maj 2022 kl. 13:13
Fredag aften lykkedes det Tårnby FFs 1. hold at tjene tre vigtige point hjemme på fortet!

En hurtig kasse allerede i kampens 2. minut af Oliver Skjold Larsen, et tordenbrag af et langskud af Jonas Nørremark. Jensen og et sikkert eksekveret straffe af Mikkel Reimer-Gadby afgjorde en kamp hvor Tårnby FF, qua den hurtige føring, faktisk var i kontrol fra start til slut.

Her er hvad cheftræner Timos adraktas sagde til Camilla efter kampen:

'Vi vinder 3-0 på hjemmebane over GVI. Hvad er det for en kamp?'

’Det var en dejlig kamp. Dejligt at få lidt pay back fra sidste gang, hvor vi desværre smed det i det sidste sekund, så det var rart at køre en 3-0 sejr hjem og holde nullet igen, og så har vi ikke tabt i år på den hjemmebane.’

'Har du stadig et lille håb om oprykning?'

’Jeg tænker, vi tager en kamp ad gangen, og så må vi se, hvad det ender med. Nu lever vi i hvert tilfælde 1 uge mere, og vi må gøre det så svært for de andre som muligt, og så må vi tage den uge for uge.’

'Er der nogle du vil fremhæve i dag?'

’Nej, jeg tænker, det er holdet. Jeg synes, de arbejder ben hamrende hårdt, og så kombinerer vi det okay med noget spil indimellem, men det var en holdpræstation og individuelt laver vi nogle flotte mål.’ 

Se fakta fra kampen HER.

Næste opgave for holdet er på onsdag den 1. juni på Jens Jessensvej, hvor VLI kl. 19:30 skal være værter ved vores første opgør i de indledende runder af den nye pokalturnering.

Luk